RØRGRÆS (phalaris arundincea)

398,45  u/Moms
ekskl. levering

5 kg's  pakninger, pris 79,69 kr./kg excl. moms og fragt.

En indtil 2 meter høj græs, hvis blomsterstand er en stor, bleggrøn eller rødviolet anløben top, som er 5-12 cm lang. Toppens grene er udstående under blomstringen og ellers ret sammentrængte.
Stråene er stive, rette, glatte og med 4-6 knæ. Bladene er flade, 10-18 mm brede, langt tilspidsede og ru på oversiden. Skedehinden er 4-7 mm lang, but og tandet-flosset.

God til beskyttelse af små og fuglevildt over efterår og vinter. 

Model/varenr.: 100036
Vægt: 5.000

Biologi: Et flerårigt græs, der som andre græsser bestøves af vinden. Frøene spredes af vinden, med vand ved forårsoversvømmelser og evt. med dyr.

Slægtsnavnet Phalaris er det gamle græske navn på en græsart. Artsnavnet ”arundinacea” kommer af latin ”arundo” = ”rør”, og hentyder som det danske navn til den ret store overfladiske lighed med Tagrør.

Det danske slægtsnavn ”Glansfrø” hentyder til de hårde, blanke inderavner, der omslutter frøet som en skal.

Rørgræs anbringes i samme slægt, Glansfrø (som i Den Ny Nordiske Flora dog hedder ”Rørgræs”), som Kanariegræs – Phalaris canariensis. Kanariegræs forekommer hist og her forvildet fra fuglefrø og lignende. Det kan undre, da de to arter er meget visuelt forskellige, men Kanariegræs har meget lignende opbygning af blomsten og samme type frø, hvor inderavnen slutter om frøet som en hård, blank skal ved modenhed.