FRDK's lærebog SUND JORD - fra pløjning til Conservation Agriculture (gratis levering sammen med frø)

135,00 DKK  u/Moms
ekskl. levering

Kort om Sund jord – fra pløjning til Conservation Agriculture:

  • 80 sider
  • Indholdsfortegnelsen og omslag er vedhæftet som pdf-filer
  • Forfatter Niels Damsgaard Hansen
  • Samtidig med bogens udgivelse åbnede FRDK hjemmesiden pløjefrilærebog.dk som supplerer bogen med uddybende viden i relevante links, som over tid bliver udbygget med nyeste viden

 

Kort om Conservation Agriculture

FAO har lavet den oprindelige definition af Conservation Agriculture, som blandt andre FRDK med mange flere anvender:

  • Minimal forstyrrelse af jorden – kun direkte såning
  • Altid dække af planter og/eller planterester (halm mv.)
  • Sundt sædskifte – aldrig samme afgrøde to gange i træk
Model/varenr.: WSHOP-219
Vægt: 1
Log ind her for at købe

Pressemeddelelse 11. januar 2021

 

Sund jord – fra pløjning til Conservation Agriculture

Interessen for at dyrke markerne med reduceret jordbearbejdning stiger meget i Danmark blandt såvel landmænd som forskere, konsulenter, organisationer og politikere. Men der har aldrig været en bog, som sammenfatter og beskriver viden/erfaringer om den måde at dyrke landbrugsjorden på. Men nu er den udkommet og klar til brug

 

Både i og udenfor landbruget er der stor interesse for at landbrugsjorden dyrkes klimavenligt med stor biodiversitet.

- Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu har fået bogen ”Conservation Agriculture – fra pløjning til Conservation Agriculture, siger Thorkild Nissen, lærer på Gråsten Landbrugsskole.

På overskuelig og logisk måde med mange illustrationer og faktabokse indeholder den aktuel viden om de forskellige former for reduceret jordbearbejdning.

- Den kan også bruges som opslagsværk af alle, der ønsker mere viden om at dyrke jorden klimavenligt og med stor biodiversitet, påpeger han.

 

Stor interesse fra mange sider

I de kommende måneder skal regering og folketing vedtage en række handlingsplaner for landbruget.

- Med al den værdifulde dokumentation, vi fik i 2020 som blandt andet i ”Vidensyntese om Conservation Agriculture” bestilt af Fødevareministeriet og fra anden forskning, er bogen endnu mere aktuel for alle med interesse for en sund jord, forklarer Henrik Terp, formand for Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK (FRDK).

Han er bare en af mange danske landmænd, som har omlagt til reduceret jordbearbejdning. Danmarks Statistiks data fra 2018 viser nemlig, at 13,5 procent af det totale danske landbrugsareal i 2018 blev drevet uden brug af plov.

 

Fordelene ved Conservation Agriculture

Dermed er der en stor interesse for at dyrke på måder, som dokumenteret indfrier tidens krav:

  • øger jordens sundhed/frugtbarhed
  • giver betydelig øget biodiversitet i agerlandet
  • optager CO2 fra atmosfæren og lagrer den i jorden som livgivende humus
  • begrænser udledningen af kvælstof
  • mindsker erosion, som blandt andet forurener vandmiljøet med fosfor
  • mindre forbrug af især insekt- og ukrudtsmidler
  • bruger betragtelig mindre brændstof til markarbejdet
  • giver landmanden større glæde ved sit arbejde

 

Meget viden fra projekter

Ny, dokumenteret viden om netop pløjefri dyrkning stammer i høj grad fra projekter, hvor forskere, landmænd, konsulenter og organisationer samarbejder.

- Vi har gennem de seneste tre år arbejdet med projekt Grønne Marker & Stærke Rødder sammen med Københavns Universitet.

- En væsentlig del af projektet er formidling af viden om Conservation Agriculture og de resultater vedrørende driftsformen, som projektet tilvejebringer.

- Derfor har det fra starten været ambitionen, at vi ville fremstille undervisningsmateriale. Af den årsag glæder vi os meget over, at vi i samarbejde med FRDK medvirker til at få udgivet den flotte lærebog ”Sund jord – fra pløjning til Conservation Agriculture”.

- Vi tror, den bliver til stor gavn for både landbrugselever og landmænd, konstaterer Henrik Kruse Rasmussen, projektleder hos rådgivningsselskabet Agrovi.

Grønne Marker & Stærke Rødder har gennem tre år sammenlignet en række forhold omkring biodiversitet, udbytter og økonomi med videre hos tre landmænd, der henholdsvis dyrker med plov, harve og efter principperne i Conservation Agriculture.

- Vores resultater taler for de mange fordele, der er ved at dyrke jorden med direkte såning, konstant dække af planter og/eller planterester og et sundt sædskifte, påpeger han.

Nu kan alle interesserede læse om det og meget mere om dyrkning efter de mest moderne og bæredygtige principper i bogen ”Sund jord – fra pløjning til Conservation Agriculture”.