Efterafgrødearter, deres biologi, udsæds mængde og hvad de kan.
|
Art |
Udsædsmængde i renbestand/sådybde/såtid |
Udsædsmængde i blanding/sådybde/såtid |
Beskrivelse |
|
Korsblomstrede efterafgrøder |
|||
|
Gul sennep Sinapis alba |
8-10 kg/ha Sådybde 1 – 1,5 cm Juli/tidlig august |
3-4 kg/ha Sådybde 1 – 1,5 cm Juli/tidlig august |
Gul sennep er den mest anvendte efterafgrøde i verden, den er let at etablere, dækker hurtigt jordoverfladen under gode vækstforhold. Er dog meget påvirkelig af dårlige vækstforhold, (mangel på vand, mangel på kvælstof og høje jordtemperaturer). Biomassen bliver hurtigt fiberrig, dermed langsom nedbrydelig. Under nedbrydningsprocessen kan kvælstoftabet være højt ved høje temperaturer. Egner sig ikke som efterafgrøde i et rapssædskifte, da gul sennep opformerer kålbrok. |
|
Olieræddike Raphanus sativus var. oleiformis |
8-12 kg Sådybde 1 – 1,5 cm Juli/tidlig august |
2-3 kg/ha Sådybde 1 – 1,5 cm Juli/tidlig august |
Billig efterafgrøde hurtig vækst og god til at give overjorden struktur. Hvis afgrøden skal være god som efterafgrøde, så kræver den en god kvælstofforsyning. Agersnegle elsker olieræddike, så er der mange snegle er det meget vanskeligt at etablere olieræddike, den bliver simpelthen ædt, lige så hurtigt som den gror frem. Flere typer er nematod bekæmpende. (roe og kartoffel nematoder) gør det rigtige valg. Undgå olieræddike i rapssædskifter, opformering af kålbrok. |
|
Olieræddike Foder radis Structurator |
6 – 8 kg/ha Sådybde 1 – 1,5 cm Juli/tidlig august |
1,5 – 2 kg/ha Sådybde 1 – 1,5 cm Juli/tidlig august |
En olieræddike/radis der laver en meget dybrodet bearbejdning af din jord. Den overjordiske del er en meget kraftig roset som dækker jorden meget effektiv af. Den tykke del af roden kan blive op til 35 cm lang og blive ca. 2 – 5 cm tyk. En meget effektiv jordløsner i dybden. |
|
Fodermarvkål Brassica oleracea L. var. medullosa |
6-8 kg/ha Sådybde 1 – 1,5 cm Bedst i maj/juni |
1,5 kg/ha Sådybde 1 – 1,5 cm Bedst i maj/juni
|
En god efterafgrøde der gror på alle typer af jord. Producerer en stor biomasse, og dens rødder giver den øverlige del af jordprofilen en god struktur. Den har en god tørkeresistens, og agersnegle bryder sig ikke om afgrøden. Egner sig mest til at være i efterafgrødeblandinger. |
|
Honningurt Phacelia tanacetifolia |
6-10 kg/ha Sådybde 1 – 1,5 cm Juli/tidlig august |
2,5 – 3 kg/ha Sådybde 1 – 1,5 cm Juli/tidlig august |
Kræver omhyggelig etablering, har mange små rødder, der er gode til at forbedre den øverste del af jordprofilen i specielt lerjorde. Honningurt forbedrer densiteten i efterafgrødeblandinger og bliver let ødelagt med en knivrulle. De døde stængler bliver hurtigt sorte, det er en fordel om foråret, idet en sort overflade bliver hurtigere varm af solens stråler end en grå. Hvis der er kvælstof til rådighed i jorden, eller hvis den samdyrkes med kvælstoffikserende planter, så vokser honningurt enormt hurtigt og udvikler masser af biomasse. Honnningurt kan også frigøre jordprofilens kalium, så det et let tilgængeligt for andre planter. Honningurt blomstrer over en lang periode, og producerer masser af frø selvom den er sået sent i efteråret. Den tiltrækker masser af insekter når den blomstrer, er derfor en god plante for ager fuglelivet. Honningurt er specielt god til at lave symbiose med mykorrhiza svampe, og derved frigive fosfor fra jordens utilgængelige depoter. |
|
Kornafgrøder som efterafgrøde |
|||
|
Havre Avena Sativa
|
70 – 90 kg/ha Sådybde 1 – 1,5 cm August/tidlig september |
25 – 30 kg/ha Sådybde 1 – 1,5 cm August/tidlig september Blandingspartner bestemmer såtidspunkt |
Billig efterafgrøde, let at etablere og god som efterårs- og vinter efterafgrøde. Skal ikke sås for tidligt, så producerer den for lidt biomasse. Den opformerer også svampesygdomme og opformerer lus der kan være virusinficeret. Normalt vil vårhavre dø henover vinteren, den tåler ikke meget barfrost, men i afvigte år overlever havren, så den skal nedsprøjtes om foråret med glyfosat. |
|
Populations Rug
Hybrid rug Secale cereale |
70 – 100 kg/ha Sådybde 1 – 1,5 cm August/tidlig september
25 – 35 kg/ha Sådybde 1 – 1,5 cm August/tidlig september |
20 – 40 kg/ha Sådybde 1 – 1,5 cm August/tidlig september Blandingspartner bestemmer såtidspunkt
15 – 25 kg/ha Sådybde 1 – 1,5 cm August/tidlig september Blandingspartner bestemmer såtidspunkt |
Meget aggressiv vækst, med god rodstruktur. Udvikler ikke stor biomasse om efteråret, begynder derimod tidligt om foråret og eksplosiv i væksten der. Meget sensitiv til agersnegle om efteråret, kan opformere virusinficerede lus om efteråret. Egner sig godt til at så kvælstoffikserende afgrøder eller majs direkte, kan nedvisnes eller tromles ned med knivrulle. C/N forholdet i efterafgrøden er højt, så der er en risiko for tidlig kvælstof mangel. Skal rug alene anvendes som efterafgrøde om efteråret, så anbefales det at blande den med vikke eller ærter. |
|
Triticale Tritico secale |
80-120 kg/ha Sådybde 1 – 1,5 cm August/tidlig september |
20 – 40 kg/ha Sådybde 1 – 1,5 cm August/tidlig september Blandingspartner bestemmer såtidspunkt |
Samme som rug, men mindre aggressiv vækst og mere modtagelig for svampesygdomme og skadedyr. Hvis triticale anvendes som efterafgrøde, så bør den sås om efteråret og overvintre og først nedbrydes om foråret – her er en glyfosat sprøjtning den bedste løsning |
|
Sand havre Avena Strigosa |
35 – 45 kg/ha Sådybde 1 – 1,5 cm August |
10 – 15 kg/ha Sådybde 1 – 1,5 cm August/tidlig september Blandingspartner bestemmer såtidspunkt |
Kan gro alle steder. En god etablering og afgrøden er meget eksplosiv i væksten, producerer store mængder biomasse. Efter vækststadie 39 bliver afgrøden meget fiberrig og strået bliver svært nedbrydeligt. Afgrøden er god til at samle kvælstof, men den forbruger også en del kvælstof under nedbrydningen, det kan medføre kvælstofmangel i den efterfølgende afgrøde. Derfor anbefaler vi at sand havre blandes med kvælstoffikserende planter som vikke, ærter eller lupiner. |
|
Græsser som efterafgrøde |
|||
|
Rajgræs Lolium perenne |
17-22 kg Sådybde 1 – 1,5 cm Juli – tidligt august |
6 – 8 kg ha Sådybde 1 – 1,5 cm Juli – tidligt august |
Skal etableres tidligt, gror langsomt. Er bedst som undersået afgrøde om foråret. Når afgrøden får fat og de rette mængder vand og næringsstoffer er til rådighed så kan væksten blive eksplosiv. Om efteråret udvikler afgrøden sig kraftigt og den er god til at opsamle kvælstof i hele rodzonen. Rajgræs kan gro som undersået i majs, men kan være svær at kontrollere både mekanisk og kemisk. |
|
Kvælstoffikserende planter som efterafgrøder |
|||
|
Alm. Vikke Vicia Fabia |
40 -50 kg/ha Sådybde 1 – 1,5 cm Juli – tidligt august |
8 – 10 kg/ha Sådybde 1 – 1,5 cm Juli – tidligt august |
Er langsom i etableringen, bruger andre afgrøder til at vokse op af og kan fylde rigtigt meget senere i vækstperioden. Vikke er rigtigt godt til at fiksere kvælstof, og er god til at vokse sammen med andre afgrøder. Vikke kan nedbrydes med en knivrulle eller anden form for mekanisk påvirkning. Vikke kan godt genetablere sig og kan også give tandbaserede maskiner en udfordring, idet afgrøderester slæbes sammen i bunker. Rodsystemet er svagt, men er med til at skabe stor biologisk aktivitet i jorden. |
|
Vinter vikke ”Panonische” Vikke Vicia villosa |
40 – 50 kg/ha Sådybde 1 – 1,5 cm Juli – tidligt august |
8 – 10 kg/ha Sådybde 1 – 1,5 cm Juli – tidligt august |
Som almindelig vikke, men meget mere vinterfast. Kan sagtens i milde vintre gro gennem hele vinteren. Det er en fordel da den til stadighed producerer kvælstof. Kan tromles ned med en kniv tromle eller sprøjtes ned med roundup. Rodsystemet er svagt, men er med til at skabe stor biologisk aktivitet i jorden. |
|
Aleksandrine kløver Trifolium alexandrinum. |
8-12 kg Sådybde 1 – 1,5 cm |
2 – 3 kg Sådybde 1 – 1,5 cm |
Aleksandrine kløver udvikler sig hurtigt i sensommeren og efteråret hvis det er varmt og fugtigt. Aleksandrine kløver fortrækker jord med god struktur, god humusindhold og tilstrækkelig fugtighed. Under tørre forhold kan Aleksandrine kløver ikke konkurrere med andre planter. Hvis forholdene er gode, producerer Aleksandrine kløver store mængder biomasse, 3 – 4 tons TS/ha og den fikserer store mængder kvælstof. Aleksandrine kløver er god i blandinger, men er også god mellem 2 kornafgrøder (vinter/vårafgrøder) Aleksandrine kløver skal ikke sprøjtes ned om efteråret og vinteren, ved hårde frostgrader dør den, ellers kan den klares med almindelige herbicider til kornafgrøder. |
|
Persisk kløver Trifolium resupinatum |
8 – 12 kg Sådybde 1 – 1,5 cm |
2 - 3 kg Sådybde 1 – 1,5 cm |
Som Aleksandrine kløver, men gror betydeligt bedre på de dårligere jorde og under dårligere jordstrukturer. Persisk kløver er mindre frost tolerant og overlever sjældent en normal dansk vinter. Kan som Aleksandrine kløver kontrolleres med almindelige herbicider til kornafgrøder. Alternativt kan en glyfosat sprøjtning benyttes. |
|
Inkarnat kløver Blod kløver Trifolium incarnatum |
12 – 15 kg Sådybde 1 – 1,5 cm |
4 – 6 kg Sådybde 1 – 1,5 cm |
Inkarnat kløver gror langsomt om efteråret, men den klarer sig bedre end Aleksandrine og Perser kløver på de lettere jorde. Den har en klart bedre vinterfasthed end de andre kløver og vil så snart foråret kommer gengro meget hurtigt. Egner sig godt som en blandingspartner til forårs efterafgrøder med henblik på biomasse produktion. Som kvælstof producent er den ikke så god som perser og aleksandrine kløver. Er god forud for majs om foråret, den skal bare være nedsprøjtet i god tid før såning af majs, så der stadig er nok jordfugtighed til at majsen kan spire. |
|
Lucerne Medicago Sativa
|
25 – 30 kg/ha Sådybde 1 -2 cm
|
15 – 20 kg som undersået Sådybde 1 -2 cm
|
Lucerne har lyseblå til lilla blomster og er meget ståstiv og opretstående. Den giver et højt udbytte af biomasse og tørstof. Har også et højt proteinindhold på omkring 20%. Lucerne foretrækker kalkrige jorde. På grund af prisen så egner lucerne sig bedst til at være en blandingspartner i flerårige efterafgrødeblandinger. Råvildt spiser gerne grønmassen om efteråret. |
|
Alsike kløver Trifolium hybridum |
20 kg/ha, gns. TKV er 0,9 gr. Egnet som undersået efterafgrøde da afgrøden ikke bliver særlig høj ca. 30 cm |
1,5 – 3 kg Sådybde 1 – 1,5 cm |
Udsædsmængde 20 kg/ha i renbestand, regn med en TKV på 0,9 gr. Alsike kløver (Trifolium hybridum) er en 10-30 cm høj urt, der dyrkes som foderplante på græsmarker og er almindelig forvildet i vejkanter. Den ligner en mellemting mellem rødkløver og hvidkløver, og kendes let på sine blomsterhoveder, der er lyse opadtil, men mørkt rosafarvede nedadtil. Arten bærer det videnskabelige navn hybridum, fordi den blev betragtet som en hybrid af Linné, der navngav arten i 1753. "Alsike" er navnet på en lille svensk by i Uppland hvorfra planten blev omtalt af Linné i 1742. Trives godt på fugtige arealer, bier og insekter trækker på blomsten. Alsikekløver er ikke særligt almindelig i Danmark. |
|
Foderært Pisum sativum |
60 – 80 kg Få oplyst TKV så du kan beregne den korrekte udsædsmængde |
25 – 30 kg Sådybde 2 - 5 cm. |
Som kvælstoffikserende efterafgrøde kan den bruges overalt. Alene vil foderærten om efteråret kunne producere store mængder biomasse. Foderærter er gode blandingspartnere i alle efterafgrødeblandinger. Der bliver både opsamlet og produceret kvælstof. Billig efterafgrøde. |
|
Brune Linser Lens Esculentum |
25 -35 kg/ha |
10 - 15 kg/ha. Sådybde 2 - 5 cm. |
Kvælstoffikserende. Brune linser er en etårig urt med en opstigende til opret vækst. Denne kvælstoffikserende plante foretrækker kalkholdige og neutrale til basiske jorde. Selvom planten ikke producerer en stor mængde biomasse så er det en aggressiv plante overfor ukrudt når udsædsmængden er stor, den vokser stærkt under varme forhold i efteråret og er meget tørke resistent. Man bruger sjældent linser i monokultur, men den egner sig rigtigt godt som (companion crop) "samdyrket afgrøde" f.eks sammen med Sorghum (Durra) til biomasse. Rodnettet består først og fremmest af en meget dybtgående pælerod og forholdsvis få, kraftige siderødder.
|
|
Blå lupin Lupinus perennis
|
60 -80 kg/ha Få oplyst TKV så du kan beregne den korrekte udsædsmængde. Sådybde 2 - 5 cm. |
25 - 40 kg Sådybde 2 - 5 cm. |
2 typer, sød og bitter. Sød har næsten ingen bitterstoffer, derfor kalder vi den sød. Pas på, duerne elsker den, hvis de opdager det, kan de rydde en mark lige efter såning. Hvis du udsår den bitre version, så holder duerne sig væk. Tidlig til middeltidlig blomstring, blomsterfarve er blå. Lupiner er rigtig gode grøngødningsplanter, da de for det første danner en meget lang pælerod der løsner jorden i dybden og fordi de samler kvælstof. Grener sig efter nedklipning. Plantehøjde: 60-70 cm, god på tørre, sure og sandede jorde. |
|
Gul Lupin Lupinus luteus |
80 – 120 kg/ha Sådybde 2 - 5 cm.
|
20 – 30 kg Sådybde 2 - 5 cm. |
Gul lupin er sød og har næsten ingen bitterstoffer. Pas på, duerne elsker den, hvis de opdager det, kan de rydde en mark lige efter såning. Tidlig til middeltidlig blomstring, blomsterfarve er gul. Lupiner er rigtig gode grøngødningsplanter, da de for det første danner en meget lang pælerod der løsner jorden i dybden og fordi de samler kvælstof. Grener sig efter nedklipning. Plantehøjde: 60-70 cm, rådyr og harer elsker lupiner. God på tørre, sure og sandede jorde. |
|
Seradella Ornithopus sativus |
10 – 15 kg/ha i blanding med andre arter. Sådybde 1 – 1,5 cm |
Sådybde 1 – 1.5 cm. |
En et-årig gammel og af landbruget tidligere meget brugt foder- og gødningsplante som tilbyder vildtet et stort proteinindhold om efteråret. Tidligt blomstrende. Højt udbytte, meget frostsikker. Selv ved lave temperaturer har den en enorm vækst og tilbyder derfor specielt om efteråret et proteinrigt måltid til vildtet. God på dybe sandjorde, tørke tolerant. Ekstremt tolerant for angreb af bladlus. Effektivt kvælstof opsamler. Ikke egnet til jord omfattet langvarig vandmætning. Svagt vinterdække, skal helst samsås med andre efterafgrøder. |
|
Alm. Bukkehorn, Trigonella foenum graecum
|
Ikke egnet til at dyrke som selvstændig efterafgrøde. Sådybde 1 – 1,5 cm |
4-5 kg/ha i blanding med andre arter. |
Almindelig Bukkehorn er en enårig kvælstoffikserende, urteagtig plante med en opstigende vækst. Alle dele af planten lugter kraftigt krydret. Friske skud og tørrede frø bruges som krydderi enten rent eller i forskellige blandinger med andre krydderier. I gamle dage blev bukkehorn hovedsagelig brugt som foder i Middelhavsområdet. Det latinske navn "foenum-graecum" betyder græsk hø. I Indien er denne plante stadig dyrket til foder. Grønne dele er meget aromatiske og bruges som en krydderurt og krydderi. Bukkehornfrø er spiselige og anvendes som krydderier. Plantedele eller hele planter kan anvendes som grøn gødning og bioethanol. Overvej at pode bukkehorn med et podemiddel til kløver, så bliver den hurtigere kvælstoffixerende. |
|
Alm Kællingetand Lotus corniculatus |
15 – 20 kg/ha Kan overvejes som undersået efterafgrøde Sådybde 1 – 1,5 cm |
3 – 6 kg i blanding med andre arter og undersået Sådybde 1 – 1,5 cm |
30 - 60 cm, flerårig urt, kvælstoffikserende -bi- og insektplante, blomstrer i juni og juli hvis etableret i foråret, sået i juli/august blomstrer i september. Bliver dyrket sammen med græs på ekstensive græsarealer. Denne type er kulturformen af Alm. Kællingetand, så det er en kraftig udgave. Rodsystemet er dybtgående og meget stort. Hjorte, rådyr, gæs, fasaner og andet vildt æder gerne denne plante og dens frø. Planten er flerårig. |
|
Ikke kvælstoffikserende planter som efterafgrøde |
|||
|
Boghvede Fagopyrum esculentum |
45 – 55 kg Sådybde 1,5 – 2 cm |
15 – 20 kg i blanding med andre arter |
Let at etablere i stubben på den tidligere afgrøde og gerne i varm jord. Boghvede er en god konkurrent til det bredbladede ukrudt og boghvede har allellopatisk effekt. Kommer hurtigt i blomst om efteråret og fortsætter blomstringen lige indtil den første frost kommer. Tåler ikke frost, 2 – 3 grader så dør planten. En fantastisk efterafgrøde for bier og insekter og boghvede udskiller et rodsekret som muliggør fosforoptagelse fra det humusbundne fosfor. Fasaner og agerhøns elsker plantens frø. |
|
Solsikke Helianthus annuus |
Udsædsmængden er 15-25 kg/ha. Sådybde 4-6 cm |
8 – 16 kg i blanding. Sådybde 4-6 cm
|
Solsikke spirer og udvikles hurtigt i varm og fugtig jord. Solsikke kan indgå i grøn- og efterafgrøder, hvor den har en stor masseproduktion og kan bidrage til at give grønmassen struktur og god overflade dækning. Stængler skal knuses efter afmodning. Solsikke bruges til vildtpleje - især til fuglevildtet. Solsikkefrø er meget yndet spise hos fugle - såvel store som små. |
|
Esparsette Onobrychis viciifolia |
Udsædsmængde i egenbestand ca. 100 kg/ha. Sådybde 1 – 2 cm |
Som blandingspartner 15 - 20 kg/ha. Sådybde 1 – 2 cm |
Foder-Esparsette eller blot Esparsette er en 30-60 cm flerårig urt med en opstigende til opret vækst, der dyrkes i Danmark og også findes på skrænter og i vejkanter. Blomsterne er meget rige på nektar. Blomstringen sker i maj-juni, og blomsterne er samlet i endestillede, tætte klaser. God til bier. Frugterne er små bælge, der kun rummer ét frø hver. Rodnettet består af en dybtgående pælerod og kraftige, vidt udbredte siderødder. Nyere undersøgelser viser, at Foder-Esparsette (sammen med andre kvælstofsamlende arter) er afgørende for ophobning af kulstof og kvælstof i plantesamfundene. |
|
Bibernelle Sanguisorba Minor |
Udsædsmængde 10 – 20 kg. Sådybde 1 – 3 cm |
Som blandingspartner 3 – 5 kg/ha Sådybde 1 – 3 cm |
Bibernelle trives godt i vores klima og den er meget frostresistent. Er flerårig og vintergrøn og tuedannende. I tørke visner den ned, og går i dvale, når regnen kommer er den i gang igen. Planten udvikler en stor bladmasse og dækker jorden godt, har også en god genvækst efter slåning. Egner sig til at så både forår og efterår som flerårig efterafgrøde. Lille frøproduktion i EU – derfor dyr i indkøb desværre. |
|
Natlys Oenothera biennis |
Udsædsmængde 4 kg./ha Sådybde 1 – 2 cm |
Som blandingspartner 0,2 – 1 kg/ha Sådybde 1 – 2 cm |
Natlys trives godt i vores klima, det er en toårig urt, der det første år danner en bladrig roset, hvor den næste år får stive oprette stængler med bleggrå blade. Planten bliver 40 – 90 cm høj. Planten har en meget kraftig pælerod, der forgrener sig og den kan gå meget dybt med sine rødder. Kan gro på meget næringsfattig jord, men klarer sig bedst på veldrænet jord. Vokser hurtigt og giver et effektivt dække med sine rosetter. Skal sås tidligt om foråret for at kunne lave en effektiv dækning af jorden om sommeren, egner sig godt til undersåning i en vårafgrøde. Dejlig plante i vildtremiser og frøene er eftertragtet af fugle. Desværre en dyr afgrøde. |
|
Cikorie Asteraceae
|
Udsædsmængde 8 kg. Sådybde 1 – 3 cm |
Som blandingspartner 1,5 – 2 kg/ha Sådybde 1 – 3 cm |
Almindelig Cikorie er en flerårig, urteagtig plante med en stiv, opret vækst. Det første år danner planten kun en grundstillet bladroset, der består af omvendt ægformede blade med groft tandet rand og en meget dybdeborende rod, der ligner en mini sukkerroe. Er god til at konkurrere med ukrudt og i varm jord er den aggressiv i væksten. Det er vigtig den ikke sås for tæt, den skal have plads til at udvikle en fin roset. Er god som undersået efterafgrøde og en glimrende afgrøde til at forbedre jordstrukturen med. Har en kraftig rod og er rigtig god til at opsamle overskyende kvælstof i jordpuljen. |
|
Alm Hør Lineaceae |
Udsædsmængde 60 – 80 kg. Sådybde 1 – 2 cm |
Som blandingspartner 15 – 25 kg/ha Sådybde 1 – 2 cm |
Enårig urt, bliver 60 – 100 cm høj, spinkel af bygning, frøene er olieholdige. Dybe rødder med mange siderødder. Foretrækker køligt klima. Jo varmere det er ved såning jo hurtigere udvikler planten sig. Vær opmærksom på at hør kan overføre sædskiftesygdomme, derfor skal der være 5 år imellem man har hør på samme mark. Egner sig godt til samsåning med sommer vikke, da hør bliver en støtte plante til vikken. God som insektplante, der trækkes gerne på blomsterne. |
|
Fodermarvkål Brassica Oleracea var medullosa |
Udsædsmængde 3 – 6 kg/ha. Sådybde 1 – 2 cm
|
Udsædsmængde 0.5 – 1 kg/ha. Sådybde 1 – 2 cm
|
God foderplante til vildt, tidligt etableret så klarer planten let op til 15 graders frost. Sås i varm jord i maj måned og den vil give masser af kål til foder i efteråret. Ligesom andre brassica arter skal man passe på med sædskiftet. Giver et glimrende jorddække i renbestand men bør samsås med andre efterafgrøder som kløverarterne. Planten bør få lov til at stå som vinterafgrøde og sået i maj vil den også blomstre i efteråret. Insekter trækker gerne på blomstrende fodermarvkål. |
|
Sudangræs Sorghum sudanese x sorghum bicolor |
Udsædsmængde 20 – 25 kg/ha. (40 – 45 planter/m2) Sådybde 1 – 3 cm
|
Udsædsmængde 2,5 – 5 kg/ha. (8 -10 planter/m2) Sådybde 1 – 3 cm
|
Sudangræs SUSU er uovervindelig som en afgrøde i varme forår og somre. Den genererer en stor mængde biomasse og højt tørstof udbytte på meget kort tid og kræver mindre vand end majs. I kølige somre får man desværre ikke meget ud af sudangræs på vore breddegrader. Med god vækst er sudangræs en perfekt kvælstofopsamlende afgrøde til kulstofopbygning eller til supplements foder til kvæg. Sudangræs skal dog have en hvis størrelse før det afgræsses eller snittes, da der er høj koncentration af blåsyre i den unge afgrøde – det kan køerne dø af. Efter etablering meget tørketolerant. Kan blandes med f.eks. aleksandrinekløver /blodkløver som sikkerhed hvis sommeren bliver kølig, så tager kløveren over.
|
|
Blandinger af arter der sikrer et større potentiale end den enkelte art alene. |
|||
|
Terra Gold Blandinger er designet for: |
|
|
Biologisk Jordløsning, forbedring af jordens porøsitet, øget aktivitet af regnorme, øgning af humusindholdet i jordprofilen, øget kulstofbinding i jordprofilen, forbedring af jorden bæreevne, fastholdelse af kvælstof i det øvre jordlag, sikre bedre vandinfiltration, bekæmpe nematoder, bedre grundvandsbeskyttelse, produktion af flere nyttedyr. |
|
TG-1 Humus (findes ikke mere) Erstattet af TG Carbonfarm 2020 |
Udsædsmængde 30 kg/ha. Sådybde 1 – 3 cm
|
Foreløbig vinder af Efterafgrøde Matchen 2019/2020 i landbrugsmagasinet Mark Blandingen kunne vi også kalde for "kvælstoffabrikken" fordi den indeholder ikke mindre end 3 forskellige bælgplanter. Den har en god jordløsnende effekt og skaber god struktur. Anbefalet såmængde: 30 kg/ha 18 % olieræddike Romesa, 18 % Sandhavre, 6% boghvede, 4 % Alm. hør, 25 % fodervikke, 15 % blodkløver/Inkarnatkløver, 10 % alexandrinekløver. |
|
|
TG -2 Roesædskifter |
Udsædsmængde 25 – 30 kg/ha. Sådybde 1 – 3 cm
|
|
En nematode neutraliserende blanding, der indeholder arter med dybe rødder som olieræddiker og lupiner. Olieræddike og sennep sorterne er også nematode bekæmpende. Blandingen indeholder følgende arter: Blå bitter lupin, sommer vikke, nematod bekæmpende sorter af olieræddike og sennep, honningurt og Aleksandrine kløver.
|
|
TG-3 Kartoffelsædskifter |
Udsædsmængde 30 – 40 kg/ha. Sådybde 1 – 3 cm
|
|
Blanding designet til sædskifter der har kartofler, med arter som bitter lupin og boghvede. Blandingen indeholder følgende arter: Blå bitter lupin, sand havre, nematod bekæmpende sorter af olieræddike TORO, foderært, honningurt og Aleksandrine kløver.
|
|
TG-4 MFO Bestøverbrak (Bienenschmaus) |
Udsædsmængde 10 kg/ha. Sådybde 1 – 3 cm
|
”Kræs for bier” |
En blomstrende blanding af arter der alle blomstrer over en lang periode. De smukke blomster er en fryd for øjet og livsvigtige for alle nytte insekter og bier. Blandingen indeholder følgende arter: Honningurt, olieræddike, kornblomst, boghvede, dild, Morgenfrue, hvid sennep, sort kommen, hjulkrone, Katost og koriander
|
|
TG-8 FARMER Oliekeræddike |
Udsædsmængde 25 kg kg/ha. Sådybde 1 – 3 cm
|
|
Dobbelt resistent olieræddike mod roe og kartoffel frit levende nematoder. Bekæmper også rodgalle nematoder. |
|
TG-9 Melloration |
Udsædsmængde 25 kg kg/ha. Sådybde 1 – 3 cm
|
|
En blanding der opsamler kvælstof i overjorden særdeles effektivt. Desuden har alle arter i blandingen gode evner til at gennemtrænge og bryde en stærkt komprimeret jord. Blandingen indeholder følgende arter: Strukturator, boghvede, honningurt, Niger frø, olieræddike og blå bitter lupin
|
|
TG-10 Stukturator |
Udsædsmængde 6 - 8 kg/ha. Sådybde 1 – 3 cm
|
|
Strukturator, en radise der gennemborer jorden og retter op på en dårlig struktur. Denne hvidblomstrende radise udvikler en meget stærk rod der kan opbryde en meget komprimeret jord. |
|
TG-13 Optiplant mix |
Udsædsmængde 25 – 30 kg/ha. Sådybde 1 – 3 cm
|
|
En blanding der opsamler kvælstof i overjorden særdeles effektivt. Efterafgrøde miks for sædskifter med kartofler, roer og grøntsager. Efterafgrødeblandingen bekæmper ved hjælp af den dobbelte resistente FARMER olieræddike, roe og galde dannende nematoder, Kartoffelrust (Kartoffelmoptop virus) reduceres og sandhavren reducerer fritlevende nematoder. Blandingen indeholder følgende arter: 35% sand havre, 30 % dobbelt resistent FARMER olieræddike, 35 % sommervikke
|
|
Agerhøns – Göttinger Blanding |
5 g/m2 eller 50 kg/ha |
|
Blandingen er super velegnet til vildtstriber hvor man ønsker mange agerhøns og fasaner. Blandingen er udviklet i Tyskland i perioden 2004 – 2014. I den periode fandt man, ved at have 1% faunastriber det muligt at fastholde bestanden af agerhøns, ved at øge til 3 – 5% faunastriber fik man en moderat udvikling i bestanden. Ved 7 % faunastriber blev bestanden 10 doblet. Husk at agerhøns ikke kan lide høje træer, så lad være med at placere faunastriben i forbindelse med høje træer. Høje træer = rovfugle Blandingen indeholder følgende arter: 15% oliehør, 14 % boghvede, 15 % solsikker, 5% hjulkrone, 5% fennikel, 5% havre, 7% lucerne, 7 % Olieræddike, 7 % honningurt, 0,5 % Fodermarvkål, 1,0 % gul sennep, 0,5 % have karse, 5% foder Esparsette, 5% katost, 5 % Stauderug, 1 % farvegåseurt, 2% gul stenkløver
|
